Artikel af Emilie Lohals

14. juli 2022

Læsetid: 5 min.

Kender du til bakterierne på dit badeværelse?

Bakterier på toilettet

Du har måske hørt, at toiletbrættet er det sted, der findes allerflest bakterier på dit badeværelse, men det er faktisk langt fra tilfældet. Dit badeværelse har mange skjulte samlingspunkter for bakterier - både de gode og de dårlige. Få indblik her og få et mere bakteriefrit badeværelse!


Bakterier

Bakterier findes som bekendt alle vegne, og de er mikroskopiske, så du har ikke en chance for at spotte dem med det blotte øje. Det gælder både på kroppen, i hjemmet og især på dit badeværelse.

Bakterier trives nemlig bedst i fugtige, lune miljøer, hvor de kan vokse og formere sig. Eksempelvis er en svamp et sandt paradis for bakterier. Faktisk findes der omkring 10 millioner bakterier i en klassisk køkkensvamp. Det vil sige, at den rummer 200.000 gange flere bakterier, end der er på dit toiletbræt! ... Er du også lidt overrasket?


Gode og dårlige bakterier

Med ordet 'bakterier' følger oftest negative konnotationer. Måske forbinder man bakterier med bare at være ulækre eller med frygt for farlig sygdom. Bakterier er som bekendt skyld i diverse sygdomme, som eksempelvis lungebetændelse eller influenza, som vi får, da vi hurtigt og nemt spreder bakterier mellem os. Et nys eller host fra en syg person kan hurtigt smitte en anden person. Netop det faktum har coronapandemien i hvert fald lært os! Dog er bakterier ikke udelukkende dårlige for os; faktisk er de også meget nyttige for os. Bakterier udgør nemlig en normalflora hos mennesker, som er medvirkende til at beskytte os mod sygdomme samt forebygge og bekæmpe allerede opstået sygdom. Faktisk så er intet mindre end 99 pct. af de mange tusinder af bakterier, vi kender til, fuldkommen uskadelige for os.


Vidste du, at ... 
Nys defineres som en kropslig refleks? Bakterier, støv og lign. samler sig nemlig i vores slimhinder, og et nys fungerer som en naturlig rensning. Ret smart, ikke?
Læs mere om kroppens underlige lyde og reaktioner her!

Onde bakterier

Trods de fleste bakterier er gode mod os, så findes der en del bakterier, der er skyld i nogle af de mest gængse sygdomme og infektioner, såsom fx blærebetændelse og stafylokokker, som de fleste oplever at få på et tidspunkt i livet.

Opsamling af disse bakterier kan især ske fra dit badeværelse, hvorfor vi her giver dig 5 gode - og måske også overraskende - råd til, hvordan du gør dit badeværelse mindre attraktivt for de mange tusinder af bakterier!


Onde bakterier

#1 Slå toiletbrættet ned, før du skyller

Slår du normalt brættet ned, før du skyller? Eller gør du det måske omvendt? Det er nok sjældent, at man tænker over, hvilken rækkefølge man gør det i, men det er faktisk ikke helt uden betydning i forhold til spredning af bakterier. Hvis du trækker ud, før du slår brættet ned, får bakterier frit løb til at blive spredt rundt i rummet gennem det sprøjtende vand. Her kan det risikeres, at du får bakterier fra toiletvandet på din tandbørste, håndklæde eller lign. Det er der næppe nogen, der ønsker sig!


Pssst! Et opfølgende tip hertil er at stille sin tandbørste ind i et lukket skab for at undgå unødige, fremmede bakterier.

Skyl ikke i ansigtet i håndvasken

#2 Skyl ikke ansigtet i toiletvasken

Er du også vant til at starte eller slutte dagen med et ansigtsskyl på badeværelset? Det får du måske lyst til at lave om på nu.

Fylder du håndvasken med vand og derefter skyller dit ansigt i det, så har du fri adgang til lige så mange bakterier, som der er i vandet i toiletkummen. Jep, du læste rigtigt!

#3 Hvor ofte udskifter du din toiletbørste?

Der findes faktisk ikke nogen specifik regel eller tidshorisont for, hvor ofte du bør udskifte din toiletbørste. Dog er det et af de redskaber på dit badeværelse, som er en sand bakteriebombe. Det siges, at der findes flere bakterier i ét gram afføring, end der er mennesker i verden! Derfor er det vigtigt, at du vasker dine hænder med sæbe hver gang, du har rørt ved toiletbørsten for at stoppe spredningen af potentielt ''onde'' bakterier.

Din toiletbørste kan holde i lang tid, hvis blot du rengør den og beholderen jævnligt i klorvand. Så kan din toiletbørste faktisk holde indtil børstehårene er slidte.



Toiletbørste

#4 Vaske håndklæder!

Håndklæder er også en stor bakteriesynder på dit badeværelse. Ved brug af et håndklæde, også selvom du kommer ren ud direkte fra badet, så bliver bakterier og døde hudceller fra alle kroppens kroge overført til håndklædet - og som nævnt tidligere trives baktusserne jo bedst i fugtige og lune miljøer, så de kan altså forblive i dit håndklæde længe. Det anbefales derfor, at du vasker dit håndklæde på min. 60 grader hver fjerde eller femte dag. Derudover anbefales det, at du aldrig deler dit badehåndklæde med andre!

Når det gælder håndklædet, som du tørrer dine hænder af i efter håndvask, så anbefales det, at det udskiftes hver dag. Oftest deles dette håndklæde også med andre, hvorfor bakteriemængden typisk er større. Der er derfor større risiko for, at du bliver smittet med typiske bakterier, som fx forkølelses- og influenzabakterier eller kolibakterier.


Tip! Tørrer du også af og til dine barberskraber af i håndklæder? Det er en rigtig dårlig idé, da det kun bidrager til overførslen af endnu flere bakterier. Du bør derfor altid lufttørre din barberskraber stående lodret - så slider du heller ikke unødigt på bladene.
Læs flere do's og don'ts i forhold til rengøring af dine barberblade her!


Mobiltelefon bakterier

#5 Bakterier på mobilskærmen

Godt nok er mobiltelefonen ikke en integreret del af interiøret på dit badeværelse, men mon ikke det hænder, at den kommer med derud af og til?

Mobiltelefonen, som størstedelen af danskerne bruger flere gange om dagen, er spækket med bakterier. Det siges, ifølge en undersøgelse fra 2015, at en mobilskærm rummer flere sygdomsfremkaldende bakterier end et gennemsnitligt toiletbræt. Det er derfor ren fornuft at desinficere sin telefon minimum én gang dagligt. Så kommer du altså bakterierne i forkøbet!



Simplificer din barberingsrutine allerede i dag med en prøvepakke til kun 49,-. 

 - 5 skarpe skær 
- Praktisk rejseetui af silikone
-  Ergonomisk håndtag med gummibelægning
- 8 barberblade til din skraber leveret efter tilpasset frekvens
- Ingen binding

 
Relaterede artikler
Sådan rengør du din skraber

Sådan rengør du din skraber

Rengøring af din barberskraber er essentielt for din barberingsrutine, hvis du ønsker at opnå de bedste resultater. Læs vores do's and don'ts lige her!

Kroppens underlige lyde!

Kroppens underlige lyde!

Kroppen laver mange underlige lyde og reaktioner, der kommer frivilligt såvel som ufrivilligt, men hvorfor egentlig? Og kan man gøre noget for at stoppe dem?

Undgå gule skjolder under armene

Undgå gule skjolder under armene

Gul misfarvning under armene på lyst tøj er et problem, vi nok alle kan nikke genkendende til. Men ved du egentlig, hvad der ligger til grund for de gule skjolder? Læs mere